28 november 2013

Walk on memory lane







En lille fotoserie fra august - med Ida som model
Bringer sommerminder frem i mig


03 november 2013

Du & Jeg



Lykken er, når du smiler til mig og verden omkring os forsvinder. Lykken er, når verden står stille og kun din hjertebanken kan høres. Lykken er, når du kigger mig dybt i øjnene. Når verden er farveblind og følelsesløs, men dine øjne alligevel gløder varmt. Lykken er, når stilheden sænker sig over os, fordi der ikke er plads til ord. Og når ord splintres til atomer, fordi meningen bag dem intet betyder. Lykken er sommerfuglene i min mave ved din tilstedeværelse.  
Lykken er, når jeg drømmer og fantaserer.
Men når jeg vågner… 

13 august 2013

Rainy day








Tunge tårer løber ned ad mit vindue, og smadres mod jorden udenfor. En lille tone fremtyder hver eneste gang, og snart synes jeg at kunne høre en hel symfoni. Jeg kigger - kigger ud på den endeløse verden, som jeg endnu ikke har udforsket. Himlen er mørk, og så langt øjet rækker er der trist og gråt. 
Jeg blir' helt kold indeni, da jeg bevæger mig udenfor i regnen. Kun planterne ser ud til at have en fest. 
Pludselig stopper dråberne med at danse deres stille dans, og himlen blir' med ét blå. Forventningen om en regnbue stiger, da solen titter frem, så jeg kigger op et stykke tid - forventer at de stærkeste farver kan træde frem på himlen hvert eneste øjeblik, og rede mig. Men da jeg så småt begynder at få ondt i nakken, er himlen stadig helt lyseblå. En følelse af skuffelse skyller ind over mig! I dag skulle ikke være min dag.

02 juli 2013

Fairytale













Når jeg lukker øjnene, ser jeg en eventyrlig verden for mig. Jeg ser solen skinne, bølgerne slå mod strandkanten og markerne give efter for brisen. Men når mine øjne åbnes, indser jeg, at den verden er min virkelighed. Jeg er omgivet af bølgende marker, solen skinner, og når jeg lyster det, fyldes mit hoved af havets salte duft. Smukke sommerfugle blafrer om ørene på mig, og en gang om dagen kommer spætten og kigger efter nødder.
Sommeren må aldrig nogensinde ende!

01 juli 2013

Canon 600D





To objektiver og et spejlrefleks - mit ansigt er halvt skjult af en linse resten af sommeren!
- 18-135 mm
- 50 mm F/1.8 II

05 juni 2013

A break from home


        

















Solen sendte sine blide stråler mod jorden, da min kusine Ditte og jeg drog ud på langeland. En verden fuld af dugvåde blomster, store raps-marker og dryppende blade stod for vores øjne, og alt syntes som et eventyr. Det var som at være 9 år igen - ingen bekymringer, ingen beslutninger der skulle tages. Jeg kunne skubbe alle mine spekulationer fra mig, og ånde ud! 

- Og med et var det væk! Som et pust på en mælkebøtte.

13 maj 2013

Blue (and a bit purple) monday








På denne kolde regnvejrs-mandag sidder jeg på mit værelse indhyllet i musik. Et par dråber løber ned ad vinduet, som tårer løber ned ad min kind. Der er en mærkelig klaustrofobisk fornemmelse indeni mig. Jeg ønsker mig langt væk herfra... til et sted, hvor tiden ikke står stille, og hvor træernes kroner ikke giver efter for vinden. Til et sted, hvor jeg kan ligge i græsset, lukke øjnene og suge duftindtryk til mig. Et sted, hvor jeg har en mulighed for at finde ud af hvem jeg egentlig er, og hvad jeg vil!    

02 maj 2013

En spirende verden!





Jeg elsker, når grenene langsomt folder sine lysegrønne blade ud! De farverige blomster er så småt begyndt at komme frem nu, og krydderurterne er blevet sat ud på terrassen. Fuglene synger, og en ensom spætte leder efter mad. To sorte egern springer fra træ til træ og glade børn gynger ude i parken. 
Jah, jeg mærker foråret!