24 maj 2014

Jeg har en drøm...





Jeg har, så længe jeg kan huske, haft en drøm om at se verden fra oven!
Tænk at kunne række ud efter en sky med egne fingre, at kunne svæve side om side med små og store fugle! Jeg ville tilbringe hele mit liv deroppe, hvis jeg kunne. Jeg ville vinke ned til menneskerne under mig, der ville ligne bittesmå dukkehusfigurer og jeg ville udforske verden, på samme måde som alle de andre fugle gør. Jeg har en drøm om evigt og altid at være borte om vinteren og atter vende hjem igen til foråret. At kunne bo hvor som helst og når som helst. At være fri - fri som en fugl. 
Jeg har en drøm om at se verden fra oven.