24 januar 2013

Fotografering & musik ♫♪

Jeg tænkte, at det var på tide, jeg fik skrevet lidt om, hvem jeg egentlig er!
Mit navn er Carla og jeg er lige fyldt 14 lange år. Jeg beskæftiger mig med en masse forskelligt i min fritid, blandt andet fotografering. Jeg kan nærmest ikke gå en tur, uden at stoppe op, og tage et billede - hvilket jeg tror mine veninder er en smule trætte af!
Musik er også en stor del af mit liv, da jeg både spiller cello og guitar. Jeg kan finde på at lukke mig ind i min egen lille bobbel, når jeg spiller musik... så er der ikke andet i min verden end noder og akkorder.
Jeg tror, det er alt, i har brug for at vide om mig. Jeg har godt nok ingen følgere endnu, men når du engang opdager Déjà vu, er dette indlæg her stadig... og så er du velkommen til at sende et spørgsmål ind.
Mine kommaer har altid sat sig de forkerte steder, så jeg håber, i kan bære over med mig.
Vi ses vel, når vi ses.
-Carla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg sætter pris på hver eneste af dem!