På denne kolde regnvejrs-mandag sidder jeg på mit værelse indhyllet i musik. Et par dråber løber ned ad vinduet, som tårer løber ned ad min kind. Der er en mærkelig klaustrofobisk fornemmelse indeni mig. Jeg ønsker mig langt væk herfra... til et sted, hvor tiden ikke står stille, og hvor træernes kroner ikke giver efter for vinden. Til et sted, hvor jeg kan ligge i græsset, lukke øjnene og suge duftindtryk til mig. Et sted, hvor jeg har en mulighed for at finde ud af hvem jeg egentlig er, og hvad jeg vil!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg sætter pris på hver eneste af dem!